Kennel Peskawa Tollers



 

Vores hund Laika!

’Laika’ er lige som så mange andre hundenavne, et kaldenavn for et meget sofistikeret registreringsnavn. Vores Laika hedder nemlig Shaggy Toller’s Peskawa Princess. Inden vi lærte Shaggy Toller’s Peskawa Princess at kende, havde vi besluttet at når vi fik en hund, (en tæve), så skulle hun hedde Laika. Laika er et meget berømt hundenavn. Hun var den første hund i rummet. En russisk cosmonaut, om man vil. Så hvad var mere naturligt end at kalde den første hund, som invaderede vores ’rum’, for Laika.

På russisk betyder Laika: en gøer, (eller en, der gør). Men russerne bruger det også i slang om et sludrechatol.

Nu har vi det specielle ved russiske navne, at i år 2000 fik vi en russisk landskildpadde (som det skulle vise sig senere at være græsk, men det er en anden historie). Den skulle opkaldes efter en stor russisk personlighed, og derfor valgte vi at kalde ham Gorbatjov. (Han kommer nogen gange når man kalder – især hvis man viser ham en gulerod).

Hvad er så Peskawa-Tollers?

Som sagt Laikas registreringsnavn er Shaggy Toller’s Peskawa Princess. (Prinsessen af Peskawa). Alle hvalpene fra det kuld er opkaldt efter stednavne ovre i Nova Scotia i Canada. Lake Peskawa er en fantastisk smuk sø i nærheden af Halifax. Og så ligner ordet ’Lake’ lidt Laika.

Klik på dette link og se en masse smukke billeder fra Nova Scotia i Canada.
Nova Scotia!